torsdag den 17. april 2014

Så er vi på vej!

Hej alle hjemme i Lemvig

Vi er nu alle vel ankommet til Esbjerg, er gået i Bæks Bus og på vej hjemover - forventet ankomst til Rema 1000 omkring kl 15.10

Bagagen er, ud over alt hvad de unge mennesker nu måtte have købt, også fuld af en masse gode oplevelser.

Jeg (Michael) Sys og Per vil gerne på Lemvig Ungdomsskoles vegne sige tak for lån. Det har været fantastisk at være sammen med jeres unge mennesker, og de har (stort set :-)) opført sig eksemplarisk.

Hvis I holder øje med bloggen her, så vil jeg sørge for at lægge billederne fra turen op i en højere kvalitet end den de ligger i nu, så kan I selv bruge de af billederne, der har interesse for jer (husk i øvrigt min besked omkring billeder på bloggen tidligere).

Vi vil hermed gerne ønske alle en god påske, og tak for i år.

Mvh Sys, Per og Michael

tirsdag den 15. april 2014

Så gik tirsdag også :-)

Efter en dag med fuld fart over feltet, er vi nu så småt ved at lukke ned for i dag, og det betyder desværre også, at vi i morgen skal sige farvel til London.

Men inden vi siger farvel, er der lige en hel del vi skal nå, og det betyder at vi også i morgen starter tidligt her på Mowbray Court Hotel for at nå det hele.



Programmet lyder både på besøg i Harrods, og nogle skal lige nå Camden en sidste gang, og mon ikke også at der er nogle der skal i City inden vi siger farvel til hotellet og drager afsted fra Liverpool St Station mod Harwich igen.

Nu vil vi sige godnat herfra og glæde os til i morgen, for det bliver nu også godt at komme hjem igen ovenpå en masse dejlige minder her far London.


På slap line!

Ja altså ikke os!

Klart og dejligt vejr

Så har vi været i London Eye. Vejret er stadig helt fabelagtig og det gjorde ikke oplevelsen mindre.

Vi har nu delt os i interessegrupper og er således spredt i forskellig retninger.

Vi skriver igen lidt senere.

Tirsdag morgen

Hej derhjemme.

Så er vi klar til endnu en dejlig dag her i det angelsaksiske hjørne af Europa.

Vi har også i dag et temmeligt skrapt program, så I hører nok først fra os igen sent.

Programmet for i dag ser ud som følger:

9.00 - afgang til City - Trafalgar Sq, Changeing of the Guards, Big Ben, Parliment og ikke mindst et Besøg i London Eye.

Herefter krydser vi forbi Westminister Abbey, St James park, Buckingham og ender ved Green Park hvor vi tager Undergrunden tilbage til Piccadilly.

I løbet af eftermiddagen spredes vi i forskellige grupper med forskellige mål:

Covent Garden . Endell St
Camden igen?
Carnaby + Regent St og Oxford
Forskellige museer - herunder Naturhistorisk

I aften er der blandt andet en gruppe der skal i Dominion Theater og se We Will Rock You. Herudover er der andre der skal i Biografen og se Noa. Nogle få er stadig ved at lave planer :-)

Forventet hjemkomst til hotellet for alle i aften omkring kl. 22.30 - så er vi vist også møre...

mandag den 14. april 2014

Fotoalbummet er kommet op!

Her ligger så endeligt et link til vores fotos. Det ligger i øvrigt også i højremenuen :-)


De fotos der ligger her på bloggen skal helst være til gælde og gavn for jer som forældre, og efterfølgende for de unge som et minde om en forhåbentlig skøn tur med Ungdomsskolen.

Skulle der nu mod forventning alligevel ligge et foto af en af jeres unge som I eller de unge ikke er helt tilfreds med at have liggende her på bloggen, så giv mig lige en besked, så fjerner jeg det ASAP :-)

Mvh Michael

Voks, markeder, Bangladeshi mad og Ripper uhygge!

Så gik mandag og min skridttæller siger omkring 21000 skridt og små 20 km.

Det har været en dag med et højt tempo, hvilket nogle af de unge mennesker heller ikke har udeladt at fortælle mig (ca. hvert andet minut :-)).

Når det er sagt, så betyder det også, at vi her ved dagens slutning må konstaterer, at vi sjældet har nået så meget på en enkelt dag herovre.



Efter morgenmaden var vi stort set hele holdet i Madame Tussauds vokskabinet i Baker Street. Vi havde fået en ret tidlig beøgstid, hvilket vi har erfaring for egentlig er meget fint, fordi vi så har mere albuerum når vi ankommer til stedet. Noget man ikke ligefrem kan påstå er tilfældet når man kommer lidt senere på dagen. Madame Tussauds er nemlig stadig en af de mest besøgte seværdigheder i London. Det er der helt sikkert nogle af de unge der godt kan forstå, for besøget var meget populært hos dem alle.



Efter ca to timer i kabinettet var vi klar til at besøge Camden Lock. Camden er ud over den gamle
sluse, som stedet har taget navn efter, også et stort tilløbsstykke for alle der kan lide Londons mange markeder. Her mødes man kultur og kunst og handel i et skønt sammenspil som er meget specielt og ikke findes lignende andre steder. Det er traditionelt et meget populært besøg hos de unge, og det var også tilfældet i år. Vejret var om muligt endnu bedre i dag end i går, og det gjorde oplevelsen temmelig fuldendt, måske især fordi kulden fra sidste års besøg stadig sidder i min hukommelse :-) (brrrrrr....).

Der blev spist shoppet og generelt bare oplevet hygget så det var en lyst, og da klokken pludselig
var 15.30, var det som om, at tiden bare var fløjet af sted lidt for hurtigt. Grunden til den relativt hurtige afgang var den simple, at vi havde en middagsaftale i Londons Eastend - nærmere bestemt - Exmouth Market, hos Gulshan, Bangladeshi Cuisine.

Her ankom vi lidt forsinket, 17.30 blot for at sætte os til bords i en nydelig restaurant i en pænt kvarter.
Hjemmefra havde de unge betalt 100,- for en komplet middag a la Bangladeshi - hvad så end det var. Det var derfor også med en vis spænding, at vi satte os til bords.
Efter en lidt anderledes foret bestående af noget dip med en slags rejebrød, diskede restauranten op med en række klassiske retter. Tandoori Masala, Korma Chicken plus en mere tradtionel Tikka Masala. Hertil serveret rigeligt med Naan brød og nogle lækre krydrede ris.

Ud over at det hele smagte fremragende, var der mere end rigeligt af det hele og generelt følte vi os meget velkomne hos Gulshan så det blev en meget fin fælles oplevelse.

Efter middagen blev vi bogstavlig talt fulgt til toget af een af tjenerne fra restauranten :-) og turen gik herefter mod Tower Hill hvor vi havde aftalt mødested med vores Jack The Ripper guide.

Vi ankom i rigtig god tid, hvilket gav os muligheden for, at vi kunne nå at gå over til Tower of
London og besigtige stedet lidt - en rigitg fin oplevelse og en god opvarming til turen der forestod ind i hjertet af Whitechapel - Rippers hjemmebane !!


Klokken 20 mødtes vi med vores guide, og nu forestod over 2 timers særdeles grundig indføring i Rippers uhyggelige verden.


Lidt over ti stod vi igen på Liverpool St. Station og nu gik turen med Central og Piccadilly line hjem mod Earl's Court igen.

Trætte og godt mætte - både i maver og hoveder er dagen nu ved at gå på hæld og vi lukker og slukker herfra.

Som nævnt i går, er min digitale livslinje hjem til jer ikke af den allerbedste kvalitet - og jeg har derfor særdeles svært ved at uploade billeder til jer -

Jeg har nu uploadet billederne i en "lav" kvalitet - og sådan forbliver det indtil vi kommer hjem igen, for båndbredden herovre er simpelthen ikke til andet.

Linket til fotoalbummet ligger her https://plus.google.com/photos/103294005104616387014/albums/6001963579104855233